EMILIE GUG * BLOG

LIDT MIG • LIDT INSPIRATION • LIDT AF HVERT

Skole, angst, selvværd og så om at være på toppen af verdenen!

Opdateret: feb. 20

Jeg er så ‘heldig’ ikke at have en lang videregående uddannelse, derfor kunne jeg få godkendt og betalt et 6 ugers kursus af min A-kasse. Og selvom tanken om at skulle til eksamen igen faktisk var lidt skræmmende, (læs=enormt skræmmende, tænk hvis jeg ikke kunne performe 😱), så meldte jeg mig alligevel til og fik plads med det samme. Kurset hedder Digital Markedsføring og er basically et allaround kursus i alt hvad man skal vide om markedsføringen online. Og det er lige mig! Muligheden for at være kreativ og administrativ på en gang, at forene de to ting, jeg allerbedst kan lide at lave, og få papir på det ovenikøbet, ja det var ikke en svær beslutning - på trods af angsten for ikke at slå til. For den angst har jeg, tit desværre. Det er den største hemsko, udover mit perfektionistiske detalje-gen, jeg har. Noget jeg i den grad er begyndt at arbejde med, (denne blog er et godt eksempel på at springe ud i noget selvom angsten for at falde igennem er til stede), for hvad hvis jeg ‘ser’ dum ud, hvis folk griner osv. Jeg VIL blive bedre til bare at turde, på at tro på mig og på at styre mit eget liv, fremfor at lade denne angst/frygt styre det!

Anyways, så er det med at gå i skole igen, helt fantastisk. Jeg mødte en masse nye mennesker, fik en masse ny viden og følte faktisk også at jeg hørte til et sted igen. Tiden som arbejdsløs og hjemmegående får altså en til at tjekke lidt ud, uanset om det er bevidst eller ej. Jeg har i hvert fald nydt at skulle nå et tog igen, at følge med myrestrømmen af mennesker der skulle på arbejde og have noget for mig selv. Noget at stå for, som ikke er hjemmet og børnene, men noget der udvikler mig som menneske og som person.

Jeg kunne uden problemer have forsat, 6 uger er alt for kort tid, alt for kort. Vi nåede lige at lære hinanden at kende, at være trygge og hygge os i hinandens selskab, og så er det slut. Slut prut. Øv.

Kurset har også givet mig følelsen af at jeg er god til noget. Misforstå mig ikke, der er mange humanistiske ting jeg er god til, og virkelig god til. Men rent fagligt, så har jeg kæmpet med følelsen af ikke at være kompetent nok til de roller jeg har skulle bestride. Jeg har udført dem til punkt og prikke og skabt resultater, men selvværdet bag, ja det har vaklet. Jeg har i knap 10 år kæmpet med at skulle leve op til min egen forestilling om hvordan jeg troede jeg skulle være, om ‘bare’ at være datteren i familiefirmaet for hvem var hun at komme der og have noget at skulle have sagt. Det er vigtigt for mig lige at få understreget at jeg har aldrig fået det sagt til mit ansigt af nogen. Det HELE har ligget / ligger hos mig selv, i mit hovede.

Jeg er uddannet frisør, og sidenhen generalist og autodidakt i modeverdenen. Og jeg var god til mit job, jeg forstod alle områder i forretningen og vidste hvad jeg kunne bestride og hvad jeg ikke skulle bestride. Tiderne og begivenhederne ville dog at jeg måtte stoppe og jeg gik ned, tæt på en stressdiagnose og det har kostet på selvværdet. Hvem er jeg nu? Hvad skal jeg nu? Hvad kan jeg? Jeg skal ikke være frisør igen, det har jeg prøvet, jeg skal ikke ind i familievirksomheden, hvad skal jeg så? Hvilke kompetencer har jeg og hvordan skal de bruges? Alt sammen spørgsmål jeg stadig kæmper med, men den gode slutning på dette meget lange indlæg er, at lige nu, så føler jeg mig på toppen af verden, for de 6 uger i skole har givet mig en ballast og et bevis på at jeg kan noget. Jeg kan digital markedsføring og jeg kan nu også hjælpe andre med det.

Det er en fed følelse!

knus Emilie




Gør som mange andre. Tilmeld dig her og vær blandt de første til at få indlæg og tips. Ingen spam. Kun mails om nye indlæg og tips. Vil du være med? 

Du kan til enhver tid afmelde dig med ét enkelt klik.

  • Grey Facebook Icon
  • Grey Pinterest Icon
  • Grey Instagram Icon
  • Grå LinkedIn ikon

© 2020 by Emilie -  mail: emiliegug@gmail.com